
Efter den traditionsfornyende midsommersang ‘Når Jeg Danser Bålet’ og den inderlige kærlighedssang ‘Vore Verdener’ kommer der nu en mere dynamisk, kraftfuld popsang. På ‘Ud af Skyggerne’ kalder Jacobi til en art moderne, aktivistisk stammedans tilegnet alle dem som står sammen om at påvirke og forandre verden.
Ud af Skyggerne er en organisk, stor og energifyldt popsang – med elektroniske elementer, med brændende guitar-ildkugler fra legenden Jonas Struck (Swan Lee, Astral Cinema og Dreamstruck) og med et kor af kvindestemmer, der messer højstemt “vi står her sammen, vi står her sammen”. Nana Jacobis nye single er medrivende kollektivistisk pop med øjnene rettet mod fremtiden og mod en forandret verden.
Lyt til Ud af Skyggerne her: https://orcd.co/udafskyggerne
Udgivelsen er støttet af Koda Kultur og Dansk Artist Forbund
Foto: Ewa Mos