Nana Jacobi spillede på årets SPOT Festival 2023. For første gang var den elektroniske lyd tilsat livetrommer. Derudover blev koncerten løftet af et spektakulært lasershow, skabt af Laserfabrikken.
Der var fyldt til bristepunktet i Musikhuset i Aarhus, og GAFFA og Bands of Tomorrow kvitterede med stjerner og smukke ord (se website cover for citater). Foto: Henrik Sørensen (1) Kim Matthäi Leland (2 + 3)
Nana Jacobi er at finde på plakaten til SPOT Festival 2023. De storslåede, elektroniske popsange fra hendes to seneste album ‘Magnet Sky’ og ‘Elvira Sange’ bliver for første gang rullet ud med fuldt band.
Udover synthwizard Mads Demant og guitaristen Una Skott, som Jacobi har turneret med det sidste par år, er nu også trommeslager Nikolaj Montin bag stikkerne. En musiker man herudover har kunnet opleve med kunstere som Mø, Phlake og Kwamie Liv.
Jacobi har ry for at være en stærk og nærværende liveperformer. Til denne Spot koncert er desuden forberedt en helt særlig og magisk overraskelse, som kommer til at løfte koncerten ud over det sædvanlige!
Du kan derfor virkelig glæde dig til at opleve Nana Jacobi folde sine storslåede, poetiske, synth-hårdtslende og melodiske sange ud i Lille Sal i Musikhuset, Aarhus, lørdag d. 6 maj kl 17.45
Ny, vild musikvideo til sangen ‘Som Et Dyr’, fra soundtracket til tv-serien Elvira, er ude nu.
Med musikvideoen ønsker Jacobi at “tage musikken tilbage” og give den et eget liv, uafhængigt at tv-serien. Jacobi betragter nemlig albummet ‘Elvira Sange’ som sit femte soloalbum, også selvom sangene blev skrevet til tv-serien.
Musikvideoen er skabt af Ewa Mos. Nycirkus performer + kostumer: Michiel Tange Van Leeuwen Danser: Yasmin Hjort Lysdesign: Maia Cherry Drone: Nuffsaid Mateusz Musikproduktion: Kristoffer Søndergaard og Frederik Emil Laursen
Musikvideo til ‘Som Et Dyr’ – én af sangene fra albummet ‘Elvira Sange’ er nu ude. En ekstravagant video, med et helt unikt og eventyrligt univers, befolket af vilde og sære væsner.
I videoen medvirker den internationalt anerkendte artist indenfor kontemporær cirkusperformance og costumedesign Michiel Tange van Leeuwen, samt danseren Yasmin Hjort. Den er skudt og editeret af den polske fotograf og illustrator Ewa Mos. Videoen er en cool, visuel, kunstnerisk undersøgelse af grænsefeltet mellem menneske, dyr og et helt tredje “otherworldly creature”.
Musikvideoen havde premiere hos Bands of Tomorrow, som skrev om videoen:
“De store synth-pads i sangen bliver stærkt forbundet med de lidt ildevarslende visuals, og skaber en helt unik følelse af noget utrygt i noget smukt. Hele videoen danser omkring denne følelse, og tvinger hele tiden lytteren ind og ud af det musikalske og visuelle ‘hjem’
Et spændende og genialt udført kunststykke, hvor forholdet mellem det soniske og visuelle bliver tydeligt pointeret og udforsket.”
Nana Jacobi rammer GAFFAs forside i december 2022, sammen med en stor portrætartikel i bladet. Artiklen kortlægger Jacobis liv med musikken, helt tilbage fra barndommen, over konservatorieårene, og til årene som en aktiv del af musikbranchen, og sætter spot på den nye albumudgivelse ‘Elvira Sange’.
Foto: Emil Jakobsen, Makeup: Patricia Bongo Baier, Outfits: Søren Le Schmidt, Smykker: Hriam og Monies.
Hun er i den grad gået all in på Elvira sange. GAFFA tilddeler ‘Elvira Sange’ fire stjerner og skriver blandt andet: “På ”Elviras Sang” cementerer Jacobi overlegent sin evne til at fremtrylle effektive popbangers med kraftfulde omkvæd (…) Hun er i den grad gået all in på Elvira Sange”.
Albummet ‘Elvira Sange’ med 18 sange fra tv-serien Elvira (Viaplay) er nu ude. GAFFA giver albummet fire stjerner og skriver: “På ‘Elviras Sang’ cementerer Jacobi overlegent sin evne til at fremtrylle effektive popbangers med kraftfulde omkvæd (…) Som altid er det en fornøjelse at være i Nana Jacobis betagende univers, og hun er i den grad gået all in på ELVIRA SANGE”.
25. november udkommer albummet ‘Elvira Sange’, – et soundtrack album med 18 sange fra tv-serien ‘Elvira’, produceret af Viaplay.
Nana Jacobi har været primær filmkomponist og musikansvarlig på serien, og står bag både sange, score og source-musik.
Albummet kan presaves allerede nu. Hvis du presaver lander den på releasedagen dér hvor du streamer din musik, og samtidig hjælper du musikken på vej ved at tilkendegive denne forhåndsinteresse.
Nana Jacobis single ‘Livet er Tidskrævende er ude! Sangen er en del af soundtracket fra den nye, store tv-serie satsning på Viaplay, nemlig serien ‘Elvira’, som premierer senere i år.